Henna videoer.

Henna deltog i DKKs nye Sirius rally begynder test, som aflægges ved at man optager videoer af de 10 øvelses kombinationer, som indgår i testen. Videoerne sendes via DKK til en rally bedømmer, som vurderer om man er bestået. Helle Gadeberg bad mig om at filme et par øvelser igen, da hun ikke kunne se hele ekvipagen, som krævet. Lige hjemkommet fra jagtkursus i Norge, var det sjovt at finde rallyøvelserne frem igen og filme i en lidt anden vinkel. Denne video er før rettelserne blev lavet. Under ses øvelserne 3, 5 og 6 som blev lavet om. Henna bestod og fik således sin første rallytitel SIRAB, 10 måneder gammel. Når man skal optage videoer og ser resultater, er det god træning at evaluere på det trin, man er på lige nu. Nu træner vi frem mod den første prøve fysisk, og det er straks en ny udfordring, med publikum, telte, hunde osv. Jeg glæder mig og vil gøre hvad jeg kan for at Henna synes det er sjovt. I efteråret kastede vi os over Sirius rally øvet, som i denne udgave blev bedømt som bestået.