Ferie ved Vejers

En skøn, skøn uge ved vestkysten, nærmere betegnet Vejers og Oksbøl nød jeg sammen med mine voksne børn, svigersøn og ikke mindst Loa, som i den grad havde opmærksomhed. Det blev til mange ture på den brede strand, hvor den fundne massivbold kunne kastes rigtig, rigtig langt (i hvert tilfælde, når Tobias kastede). Loa spænede afsted, og når hun blev for varm, rendte hun ud i det lave vand, og lagde sig ned for at køle 🙂

iagttager familien 🙂

 

 

 

 

 

Vi var ude tidlig og sent for at se og fotografere de krondyr, vi kunne høre natten igennem brøle overalt på Oksbølterænnet. Mange aftener holdt vi ved Grærup Sø, hvor flere flokke kunne ses. De brølende hjorte havde travlt med at checke hinandens positioner, holde øje med de unge opportonister, som hele tiden holdt sig tæt på, og ind imellem checke hvilke hinder, som var i brunst.

Vi så ikke egentlig kampe mellem tyrene, men en enkelt gang rendte to af de store hjorte mod hinanden, men drejede så rundt, så de løb parallel og nærmest “målte gevir”. Derefter løb de hver til sin flok igen 🙂

Tobias og jeg tog også ud en tidlig morgenstund, hvor mørke silhuetter bliver til smukke krondyr i takt med dagen gryr og tågen trænges bort, det er for mig stunder, jeg altid vil huske.

Andre dage var han selv ude – så kunne han snige sig tættere på :-), og fik nogle smukke billeder, som kan ses på:  http://www.tobiashjorth.com/

Sidsel og Kristian skulle også se Værneengene og da Tobias vidste fra mange tidligere besøg, hvor fuglene holder til, lykkedes det også at se forskellige vadefugle og småfugle.

Et besøg på Fanøs sydlige strande blev det også til, og solnedgangen med den lysende gule stribe trak flere besøgende til. Vadefugle i stort antal fløj ind, da det samtidig var meget lavvande,

Loa var naturligvis også med på denne tur, og nød igen at løbe frit omkring på strandene. Kun når biler, familier med hunde, kom tæt på, kaldte jeg hende ind.

En uge i frihed er forbi, og nu forsøger vi at finde hverdagen igen, fyldte med indtryk.

Der er flere billeder fra turen at se i galleriet.