En smuk, smuk tur i et enestående landskab. Her kunne vi gå i små 3 timer uden at møde andre til fods.
Der er plads her – også til loa 🙂
Loa kan lige anes i det høje, fine græstæppe. Her var noget fugtigt i bunden, så vi skulle passe på ikke træde på tudser og frøer.
Naturen bruger hele farvepaletten lige nu.
Kom nu, siger Loa – træt af at vente på der bliver fotograferet.
Glimtvis kunne solen anes mellem løvet.
Bliver betaget af farvespillet.
Hvis man så godt efter, var der stadig blomstrende lyng.
Skoven skiftede karakter.
I det sidste dagslys så vi disse tre med den smukkeste udsigt i baggrunden.
Overfor kreaturernes markareal rejste sig en skov i et vældig kuperet terræn. Vi kunne høre en brusende lyd af vand, og da vi gik nærmere så vi denne bæk.
Tak for turen.