I dag kom vi til sporslut uden tab på 20 timer x 400m!
Jeg var meget i tvivl om jeg skulle trække Loa fra prøven i Ruhårsklubben, da hun har ” hot spot”, men efter at have rådført mig med dyrlægen, ringede jeg prøveleder Jørn Lund Thomsen op, for at forklare ham om sagen. Det var OK, at vi deltog, når dyrlægen havde sagt god for det.
Vejret var rigtig godt sporvejr og ved parolen lagde Jørn Lund en rigtig god stemning for dagen. Nu var det også 3. gang i år, at ruhårs klubben fik Loa at se 🙂 og der var folk afsted til prøven, som jeg havde været på hold med de sidste to gange. Hyggeligt, snakken gik, mens vi ventede på at blive hentet til selve sporterrænnet, som lå i nærheden af Suldrup.
Der var også et par retrieverfolk, som jeg også før havde mødt på prøver, det er altid sjovt at høre, hvordan det går i hundeverdenen siden sidst. Ideer og erfaring udvekles, det har jeg altid fundet lærerigt.
Selvom jeg trak spor 5, syntes jeg at tiden gik hurtigt (jeg var sgu helt tør i munden af al det snak), og pludselig var det Loas tur.
Der var dommeraspirant og både han og dommeren Brian Seizberg havde set Loa før i år.
Brian kunne fortælle mig, at han syntes curlyer gik så langsomt, hvorefter jeg kunne afkræfte at alle curlyer gør det – nogen gør. Loa går i et behageligt tempo – mens Xingu gik decideret lynhurtigt, og det var bestemt ikke altid nogen fordel.
Vi fik anvist kassen på de 20 x 20 m, og Loa fandt hurtigt ud af, hvor anskudsstedet var i det oppløjede skovbælte. Fra start var der hårdt træk fremad. Jeg fulgte med, fordi hun virkelig viste mig anskudsstedet tydeligt i dag. Vi kom igennem en bræmme af tætte bregner ude på lidt tør bøgebund, og Loa gik til højre. Jeg tøvede et sekund, men hun trak så hårdt og arbejdede med snuden dybt i sporet, at der ikke var andet at gøre end at følge bagefter. Ved nogle træer stoppede hun kortvarigt op, et sårleje, så gik det videre hen i noget meget tæt og højt græs med småbuske. Her kikkede hun ligeud, men vendte om efter et par meter. Tilbagegangen, den plejer hun nu at gå helt ud i men ikke i dag. Hun drejede til højre igen, og afsted gik det i det høje græs, med veksler på kryds og tværs. Hun kikkede lige til højre, checkede, hvad der lignede et sæde, men vendte tilbage med det samme og trak mig hurtigt afsted. Lige pludselig stoppede hun og drejede om bag en busk – og der lå en rigtig bambi – dog en optøet slags!
Masser af ros, og dommeren og stifinderen nåede frem og der blev blæst over dyret.
Dommeraspiranten roste os for godt arbejde, og især at Loa kunne trække mig så målrettet afsted – og i rigtig retning – vel at mærke 🙂
Tilbage til mere hundesnak, fælles grill hygge og så kom parolen. Loa fik 1. pr, en stor velfortjent en. Vi fik en fin Ruhårsnål, den kunne jeg nu godt finde på at tage på i Retrieverklubben J.
En veltilrettelagt prøve, en god stemning, det er ikke sidste gang, vi tager til Himmerland.
Der blev taget billeder af de præmierede hunde, vi sagde farvel og på gensyn en anden gang.