En dejlig weekend er forbi, mættede af indtryk tog vi hjem efter hyggeligt samvær med curlyfolk fra Sverige, Danmark og Norge. Lena havde i år valgt apporteringstræning med henblik på markprøve som hovedtema, og da Curly Cottage klanen også har en dansk markprøvetræner som medlem, nemlig Jens Jensen, så var han blevet bedt om at forestå træningen.
Smukt beliggende Spjarupgaard dannede rammerne om lørdagens træning, og da de fleste ankom fredag aften, var der fællesspisning, gåture i terrænet, før træningen begyndte lørdag. Det meget kuperede terræn omkring Spjarupgaard er meget publikumvenligt og vi kunne således lære af at se på de andre hunde og deres fører også, når vi ikke selv var i ilden.
Maden var rigelig, frokosten bød på spændende retter, som var medbragt hjemmefra, kagen og kaffen blev indtaget på post 3, i silende regn, som iøvrigt var reglen hele weekenden. Lørdag aften, fællesbord med mad udefra, og snakken gik på kryds og tværs, de fleste af hos har mødt hinanden før.
Desværre kom Marianne galt afsted med sin i forvejen belastede acilleshæl, så hun ikke kunne være med ude og træne lørdag eftermiddag,smertefuldt og ærgerligt når man har kørt så langt. Men is, sportstape og en traktor med læssegrab kan afhjælpe nogle af problemerne!
Søndag morgen kørte vi til Klovborg til Lis og Jens´s nye vandhul blev indviet på behørig vis med masser af vandmarkeringer – og lidt mere begyndervenligt idet, der var en jævn bund imodsætning til vandhullet på Spjarupgaard, som i moseområde. Jens transporterede Marianne de 500 meter ned til vandhullet i sin traktor, og siddende på en EU palle i læssegrabben, 3 meters oppe, med plastik over sig havde hun 1. parket til at se vandmarkeringen og tage gode billeder 🙂 Alle hundene kom i vand og med hjælp alt efter træningsniveau lykkedes det også at få markeringerne hjem. Der blev også mulighed for at få en markering på fasan og due før dagen sluttede af med endnu et frokostbord og kaffe og kage bagefter. jo det med maden hører jo også med.
Tak Lena for endnu et godt træf.