Aarup skov ved Åbenrå dannede rammen om årets 2. schweissprøve for Loas vedkommende med Dansk Ruhårs Klub som arrangør. Loa var tilmeldt til en 3 timers prøve igen – hun er jo ikke så gammel og har brug for noget prøveerfaring.
Merete tog med, vi aftalte nemlig, at tage et smut til Tyskland bagefter. Vi ankom til samlingsstedet, en dejlig bygning i skoven, med fælles morgenmad, en rigtig god optakt, hvor snakken hurtig gik tværs over bordet, med ruhårsfolk, og de få andre retriverfolk, hvoraf Lena, som jeg mødte på sporprøven i Horsens, også var tilmeldt.
Det var tid til parole, og samling på de dommerhold, hver enkelt tilhørte. Efter lodtræning af sporrækkefølgen, kørte vi i skoven. Jeg trak nummer 5, så der var tid til en luftetur til Loa, og mere snak med de andre på holdet.
Da det blev Loas tur, gik Merete med, vi havde checket, at det var i orden for dommerens vedkommende.
Sporstarten blev anvist med en bøgekvist, som var flækket, og efter noget kikken omkring efter de fremmede mænd, gik Loa i gang. Hurtigt stod det klart, at det var stærkt kuperet terræn, sporet lå i, da jeg skulle ned af en stejl skråning med en lille sumpet bæk i bunden. Jeg var glad for støvlerne var surret med en knude ovenpå sløjfen efter bedste BS princip, for de fulgte da med op under en sluuuuurrrp lyd, da jeg ikke kunne springe helt over på det tørre
Loa havde jo ingen problemer – hun er vant til mange terrænskifter.
Op igen på den lidt tørre bøgestrækning, og så viste loa at sporet gik til venstre, tværs over en skovsti, problemet var bare at dommeren stod midt på sporet, så Loa tøvede lidt og gik en bue undenom ham. Så skal jeg da lige love for vi kom i botanikken. Ned igen i en sump, dennegang med oceaner af brændenælder og brombærranker – noget af en udfordring for så ung en hund. Der skulle et par opfordringer til, så sprang hun over grøften, hvor brændenælde dækket var tættest – og tog heldigvis hovedet op, så vidste jeg, der ikke var grund til, jeg sprang der over .
Hun valgte derefter turen op igennem brombærrankerne, som rev vældig i pels og mit tøj, og det var den rette vej, kunne man se på hendes kropssprog.
Lidt efter krydsede sporet en af de bredegrusveje i skoven……hmmmmm…… det har jeg nu aldrig prøvet før på en 3 timers prøve – men det voldte ingen problemer. Vi kom nu ind i et tæt bøgekrat, hvor der indimellem lå en masse fældet grene og kviste, så jeg var ved at skvatte, da de var våde og meget glatte at gå på. Vent, sagde jeg til Loa, og hun stoppede og lod den ”gamle” komme lidt mere med – i stedet for at hænge i det yderste af remmen.
Hun trak ihærdigt, og jeg var sikker på hun havde Bambis fært i snuden. Lidt efter gik hun da også frem til skindet, som jeg kastede lidt med under højlydt ros.
Der blev blæst over dyret, og jeg fik de obligatoriske bøgegrene i hånden. Utroligt så glad man blive for denne ”buket”.
Senere på dagen viste det sig at Loas præstation på sporet udløste en 1. præmie.
Merete har fotograferet, tak for det. De sidste to billeder har Jørgen Duus, prøveleder taget.