En smuk decemberdag

En vinterdag som denne er det bare rart at have fri, så Loa og jeg kan gå en tur i dagslyset i den smukke skov, som ligger tæt på hjemmet .

Vinterbilleder med sne er jo taknemmelige , så derfor ikke så megen tekst. Loa og jeg nød turen, som er lidt længere end jeg har gået med hende tidligere. Men hun er  5½ måned, så ind imellem kan hun godt gå en lille times tid – med indlagte små lege/pauser.

Så er det jo herligt, man kan øve hjemkald, det er faktisk på skovture, jeg plejer at øve det. Masser af træer, man hurtigt kan løbe om bagved. Når vi er på det åbne, plejer jeg at hoppe og springe og sige mærkelige lyde, for så ved jeg Loa kikker på mig. Så  hurtigt to fløjt og et :Loa her!. Så kommer hun springende, sætter sig foran mig og få sin godbid – selvfølgelig.

Så hvis nogen ser en gråhåret dame springe rundt som en vårhare (eller rettere  må jeg nok hellere sige, gøre et forsøg herpå :)så er det altså mig.

Men det er en god måde at træne det på. Når hun har fået sin godbid(der), jeg varierer nemlig antallet, så får hun komandoen: Fri, og så går det over stok og sten igen…..

Ind imellem tager jeg også linen på hende, for så at tage den af igen, og sige: fri.

Vi øvede også korte (meget korte) intervaller med fri ved fod. Lidt vendinger, hun sidder på fløjten, meget hurtigt. MEEEN godbidderne skal være gode, og falde lidt rigeligt,  når man er i sne til bugen – og træningsintervallet kort. 🙂

RSS Feed

<<

>>

Copyright © 2010 Hunden Loa