Rally lydighed 2016

20160916_r1

Ingelise og jeg fik lyst til at prøve noget ny træning som kunne styrke et positivt samarbejde med hunden, og da Ingelise tidligere har trænet lydighed i Århus Hundefører forening, kaldet ÅHF, besluttede vi i begyndelsen af maj at melde til et hold. Jeg havde for tre år siden snuset til rally lydighed et andet sted, men da jeg samtidig trænede schweissspor og markprøve, blev det ikke helhjertet. Nu skulle det atter have fokus.
Vi blev fint modtaget i klubben, som har et godt og aktivt hundeliv, hvor folk bakker op om hinanden. Søde trænere også. Der gik ikke længe før Ingelise og jeg meldte til prøve i begynderklassen.
Loa gik en fin bane, og jeg har glad for mit første gennemløb, lige indtil dommeren gjorde mig opmærksom på, jeg havde overset skilt nr 9. Et overset skilt betyder IB = ikke bestået!. Der gik det op for mig, hvor fokuseret man skal være ved banegennemgang, så man når at indprinte sig skiltrække følgen, noget som er en typisk begynderfejl. Gatling og Todo bestod deres første prøve.
Op på hesten igen, vi trænede videre og et par uger efter bestod vi også den første rallylydighedsprøve. Man starter med 100 point, og derefter er der fradrag for fejl, som tæller forskelligt, alt efter forseelsen. Loas ” gamle ” udfordring med at stikke snuden i jorden (man er vel gammel sporhund!) har vi efterhånden overvundet, det er ikke mange fradrag hun har fået på det.
På en DKK udstilling i Ballerup så Ingelise og jeg, man også kunne tilmelde til rallylydighed, det gjorde vi, men da det var en dobbelt udstilling, var hundene ved at være flade, da vi skulle til rallydelen. Vi varmede godt op, og Gatling gik det flotteste gennemløb til 100 point og blev 1. vinder foran flere kendte rallyfolk. Også Todo og Loa bestod med pæne point. Vi fik sat krøllerne i fokus den dag. Efter bedste overbevisning har der ikke startet curlyer herhjemme i rally, så tre curlyer som bestod – det var fedt. Den tredie og sidste pind, tog Loa i DKK kreds 6 i september hvor hun for dommer Susan Wheadon, gik til 99 point og blev 2. vinder og fik titlen rallybegyndermester. Fed dag!

20160916_r2
Vi begyndte at træne rally øvet i september i ÅHF og ved klubbens juleafslutning, vovede vi pelsen og gik til uofficiel prøve i øvet klasse for første gang. Loa vandt klassen med 95 point. En præstation jeg var glad for. Der er lavet en lille video, som ligger på hjemmesiden under “videoer”.
Vi trænet videre her i vinter og er snart klar til den første officielle prøve i foråret 2017.

RSS Feed

<<

>>

Copyright © 2010 Hunden Loa