Årets Curly 2019 CURLY OF THE YEAR.

For andet år i træk vinder Loa dual prisen, som Curly klubben hvert år uddeler. Prisen kan man vinde på baggrund af point opnået på officielle udstillinger i Danmark og offentlige prøver i DKK regi.

Dual prisen, hvor curlyen viser den har et racetypisk eksteriør i form af præmieringer på udstillinger, og brugsdelen, hvor hunden viser, den er modtagelig og glad for træning er for mig den pris, som er vigtigst.

I år har Loa fået point fra ikke mindre end 3 forskellige discipliner indenfor træning, hvilket gør mig utrolig glad for netop at have en curly, som altid er med på hvad jeg kommer med af trænings ideer. Det er et privilegium, som jeg skønner på – hver dag. Så mange tak til opdrætter Lena Gottfridsson, for at du lod Loa tage med mig til Danmark. Jeg ved, du havde andre planer med hende.

Nu er hun 9½ år og stadig kan vinde over sine yngre curly søstre og brødre, Det er da bare fedt.

I år har hun point fra en bestået åben klasse WT i retrieverklubben, en præstation, som ikke mange curlyer opnår at få. Desuden fik hun 1. præmie både i klasse 1 og 2 LP i 2019. Hun rundede året af med at få sit 3. og sidste Store CERT, så hun blev rally superchampion. Nu kunne hun med rette kalde sig pensionist – men der er ikke meget pensionisttempo over hende, så det venter hun lidt med endnu! Vi glæder os til 2020, hvor en ny træningsform skal tages i brug 🙂