Sådan har jeg valgt at kalde dette indlæg, for der er skønt i Värmland, smukt – et dejligt feriested med masser af natur.
Udgangspunktet for ferien var et typisk, ældre svensk hus, rødt selvfølgeligt 🙂 beliggende på en helt ugeneret grund tæt på elv og Sandsjöen, nord for Filipstad.
Dagene gik med vandreture de mest spændende steder: Granbergleden, Lungelv ravinerne, Troll stigen, Dalkarbergets udsigtspunkt samt ture nær ved Sandsjön. Der var naturligvis også svømmeture i søerne for Loas vedkommende, hun lærte at svømme ordentligt – og ikke plaske som en hvalp. Det blev også til en tur i robåden, men det kræver vist tilvænning af blive skibshund, som Kita er det. Loa ville hele tiden hoppe ud efter årene, når de kom tilsyne i vandkanten:-).
Tobias tog nogle ture alene i robåden, bla for at fotografere nogle vandrefalke, som holdt til på en af mange øer i området. Han fandt også spændende moseområder, hvor han sad i timer i skjul og ventede tålmodigt på noget skulle ske. Efter 4 – 5 timer kunne han høre Renaulten vende tilbage, som det første brud på stilheden, naturen bød på.
Han var ligeså begejstret for området.
Ellers var der afslapning med bøger, der er ikke noget som godt som at læse Henry Mankell bøger om Wallander på en Sveriges tur.
Der blev også tid til at gå et spor, det var nu kun blevet til et enkelt svensk træningsspor her hjemme ugen før ferien begyndte, men vi gjorde forsøget. Jeg havde kontaktet Yvonne Magnusson, vildtspordommer for SSRK og curlyejer, og hun havde lagt et åbentklasse spor til Loa i sit sporområde mellem Karlstad og Filipstad. Vi mødtes ved ICA på vejen, og kørte sammen til sporområdet et par km oppe af en grusvej, med masser af store vandhuller, så jeg nærmest følte, jeg kørte Rally derop:-)
Loas spor gik i et område med unge birketræer, mosser og vand i bunden, masser af veklser som gik på kryds og tværs i området. Hun fandt hurtigt ud af første stræk, og det gik fint lige til tilbagegangen som lå i forbindelse med 3. vinkel. Blodopholdet på lige stræk opdagede hverken Loa eller jeg . Men i 3. knæk gik det galt. Her gik hun på afledning, (frisk elgfært,sagde Yvonne bagefter). Hun blev sat på sporet igen, det sidste knæk og stræk lå i et lyngområde, som pludselig var inde midt i birke skoven. Jeg nåede lige at se en snog eller hugorm en meter ved siden af sporet (sort, kunne ikke se hoved og dermed evt. gule nakkepletter).
I lyngområdet var der ret åbent, ellers var det en meget tæt skov.
Loa fik besked på at sidde, og Yvonne gik nogle meter frem og skød. Loa sad stille, det var faktisk først anden gang, der blev skudt for hende. Hun tog fint sporet op, og gik direkte frem til kloven, som var bundet fast til et træ, og tog kloven i munden.
Det blev til en 2. pr på en rørlig prøve – og det er jeg fint tilfreds med. Loa er bare 13 mdr, så vi har masser af tid at øve os i, forhåbentlig.
Ind imellem trænede vi også apportering på land og vand og også linier – alt sammen på begynderstadiet. Det går bedre, men der mangler jo lidt endnu. Jeg lægger et par træningsvideoer op fra turen op hjemmesiden, når jeg får dem lavet.
Den sidste dag kørte vi forbi Susanne og Lars Böhn i deres nye hjem, som ligger skønt ikke ret langt fra stedet, hvor Vigdis og jeg gik spor i 2009.
Loa skulle vises frem og faldt vist i god smag:-).
Liston, hendes far, checkede lige om hun var i løbetid – og da hun ikke var det, var han helt ligeglad med hende:-). Han er jo præcis lige så dejlig, som jeg husker ham fra sidste år. Stickan og Bobbo kom også glad hen og hilste. En fornøjelse med 4 sociale, velopdragne hanner.
Susannes dejlige jagtlabber Tyson var jævnaldrende, og de fik da også en leg i gang. Vi havde kun kort tid, da færge biletten var booked, desværre . Ligeledes kunne vi ikke nå ind omkring Lena, det håber jeg at gøre om, næste gang, Loa er på svensk grund.
Alt for hurtigt får ferien ende. Det er bestemt ikke sidste gang, mit feriemål er Värmland.
