En dejlig påskeferie nød Loa og jeg sammen med Tobias i Sverige i området omkring Hornborga sjön. Formålet var at opleve det fantastiske sceneri, der udspiller sig ved bredden af søen, hvor traner i tusindvis raster på vej til yngleområder mange steder i norden. Da vi kom derop skærtorsdag stod dagens tranetal til 5200 (fuglene bliver talt næsten hver aften), bare to dage senere var der 15.000 – et helt ufatteligt stort tal. De stod tæt, og der blev hakket lidt her og der for at få plads til det, som det hele drejer sig om, tranedansen. Jeg var så heldig at låne et bedre objektiv end mit ejet af Tobias og øvede mig flittigt i at fange fuglene i flugten, nå at fokusere og følge med i bevægelsen. Udover tranerne var der som det ses på billederne også mange sangsvaner, andefugle og gæs.
Udover at se på traner hvor Loa slappede af i bilen, gik vi også ture, hvor Loa kunne være med. Det nød hun. Hun er til gengæld så let at have med efterhånden. Den ”aftale” vi har med at hun bliver på en skovvej, når hun løber frit efterhånden fungerer fint, så hun kan få lov til at løbe frit. Hvis hun finder en fært ind i skoven og stopper op, siger jeg bare: nej, der skal vi ikke ind, så bliver hun på skovvejen.
Da Tobias har været i området en del gange, og vidste, hvad der var at se, kørte vi en tidlig morgenstund ud til Skövde Skjutfelt, hvor urfuglene har danseplads. Jeg var så heldig at der stod en kort efter vi var kørt ind i området og fik et dokumentations billede – på behørig afstand J Senere så vi adskillige ved hjælp af kikkerten, fascinerende var det at se dem, nogle sad højt oppe i et træ tæt ved.
En tur til Kinne Kulle, et udsigtpunkt, hvor vi kunne se ud over Väneren nåede vi også. En tur til Billingen hvor vi gik i sne blev det også til før det atter gik hjemad. En dejlig ferie.
Tobias tog dette skønne foto, som jeg også har lagt på i gallri, 5 – 6 år