Merete havde indbudt til nytårsaften – med hund, så Loa og jeg listede afsted på is glatte veje til Elbæk. Lene, Milo og Affi kom kort efter også frem, så hundene havde lejlighed til at løbe og lege på de omkringliggende arealer. Det går meget fint med at være fri i hundeflokken, men at spadsere i snor sammen med de andre hunde, er noget af en prøvelse med en 6 mdr gammel Loa. Hun tager sin “fri” kommando helt sikkert for givet, og mener hun skal ligge forrest i feltet 🙂 Der er bestemt plads til forbedring.
Efter et stykke tid vendte vi alle tilbage og påbegyndte nyårsmaden. De 5 hunde i Meretes køkken holdt et vågent øje med, om vi nu gjorde det ordentlig. Måske var den kulinariske interesse ekstra forstærket, da det var krondyr med rodfrugter, der var på menuen?? Ingen tvivl om de kendte færten fra sporene 🙂 Uhmmmm, vi nød dyr og rødvin.
En dejlig, fredelig aften i Elbæk, afbrudt af Loa, som ville sætte noget fut i de andre hunde. Vigdis er nok nemmest at lokke til at lege indendøre, utrolig hvilken tålmodighed, hun lægger for dagen, når Loa træder ind af døren. Ikke meget fyrværkeri blev afskudt, der var faktisk mere roligt end vi har haft det i dag, 1. nytåsdag her i Århus, men vejret bød også på styrtregn, da klokken faldt i slag. Den første nytårsaften med brag og lysglimt er altid spændende, når man har ny hvalp, men heldigvis var Loa upåvirket.
Vi ønskede godt nytår i champagne ledsaget af kransekage, og efter lidt mere snak, gik vi i seng.
Den første dag i det nye år var en solskinsdag, lad os håbe mange flere følger i løbet af året.
Det var således vejr til lidt fotos, og som man kan se, var der også denne morgen fuld gang i Meretes have. Onkel Milo kunne også lokkes til leg, så Vigdis fik lidt fred ind imellem. Lene kom på lidt gravearbejde, da sneen var helt fast, så hundene kunne gå over hegnet ind på marken. Som altid var hendes tro følgesvend Affi lige ved siden af. Leg i en have bliver han hurtig færdig med, nej, skal man se ham strække ud, er det over store åbne arealer.
Rebekka svævede over vandene som den matriark, hun er. Hun behøver blot at kikke på Loa før hun retter ind. I øjeblikket, er hun den eneste, som kan nøjes med de signaler.
Merete måtte afsted på arbejde, mens vi andre kunne nyde morgenmaden og det gode vejr.
Op ad formiddagen trissede Loa og jeg mod Århus. Resten af dagen har budt på afslapning og lidt eftertænksomhed indendøre.
