Ikke så ofte har man mulighed for at komme til en uofficiel schweissprøve, hvor alt foregår som på en officiel prøve, men hvor præmieringen ikke registreres i DKK.
Når det så drejer sig om den årlig prøve i Grenå, ja, så vil jeg gerne med. Selvom jeg ikke er medlem af klubben føler jeg mig hjemme sammen med medlemmerne, når vi mødes før parolen og spiser morgenmad alle sammen. Der udveklses nogle røverhistorier og stemningen er venligt drillende 🙂 I år havde jeg lokket Lene med Sif og Ingelise med Todo med, Lene skulle ud på en 1000m og Ingelise på en 400m.
Efter parolen kørte vi i skoven, hvor vi blev hentet af dommeren og kørt ud til sporet, når det var vores tur. I Grenå er der også stor efterspørgsel på aktivitets muligheder i skoven, og hvor der tidligere var mange gode spor, er en del nu gennemhullet af mountain bike stier.
Så sporene lå i yderste kant af plantagen, og var faktisk meget realistiske og svære. Råvildt og en kraftig vind var der nok af. Loa og jeg kørte med Mogens ud til sporet. God træning for Loa. Det voldte nu ikke problemer. På Loas og Sifs spor gik en af medlemmerne, som ikke skulle til prøve med – det er god træning for Loa, som ikke er vild med fremmede mænd følger efter os….. Det er jo kun i de situationer, det kan trænes, så jeg siger tak, når nogle vil med. Dem hun kender kan jo gå med i lange rækker uden af det generer…. Sif er helt ligeglad med hvormange der er med på sporet.
Loa gik lige til anskudstedet, og så trak hun vil venstre helt tydelig på frisk fært. Den gik ikke, tilbage med damen til anskudsstedet, hvor en tydelig opfordring om at finde Bambi så blev fulgt. Hun havde ikke svært ved sporet, men checker stadig lidt for meget, hvad der foregår lige omkring, men frem til Bambi kom vi uden besvær.
Tilbage til gruppen var Ingelise også lige kommet, efter at have kommet igennem sit spor med en anden dommer. Hun fik ros for at støtte Todo, det er hans første 20 timers spor, og de kom flot frem til dyret. I tilbagegangen huskede hun at gå godt tilbage – vi havde lige ridset et par faldgrupper op på vejen til Grenå 🙂
Lenes Sif gik jeg bagefter på 1000m sporet. Det var første gang, de to var ude på en 1000m og det er langt…. Sif kom forbi en rævegrav og ræven var hjemme, kunne vi lugte. Hun gik uanfægtet forbi, men lugten af frisk rådyr er nu fristende, så Lene og Sif måtte indkassere to tab, før Bambi blev fundet. Flot at de to nåede frem, jeg er helt sikker på de nok skal nå den officielle også 🙂
Jeg mindes endnu da Vigdis for 3 år siden gik sit første 1000m spor og kom helt igennem, ejjj det var en stor dag. Vi forsøgte også på et par officielle prøver men kom ikke igennem, heldet var ikke helt med os.
Ellers var det ruhår de fleste havde, der var også Kleiner Münsterlænder og en enkelt kom med en ung lab. Tilbage i klubhuset blev der uddelt præmieringer, alle fik et krus og diplom, hvis man altså var kommet igennem sit spor. Pokalen for bedste 20 timer hund fik jeg nu ikke med hjem i år, en ruhår fik den med hjem i stedet. Så blev vi budt på frokost også. Vi var jo en lille sluttet skare i år, så prøveleder og Dommer Mogens Nielsen synes, vi skulle spise med. Hyggeligt, hyggeligt.
Ingelises dommer, som er schweisshundefører, er i sit civile liv bager, og han havde sponsoreret en stor kringle, så hold da op, vi kunne næsten trille derfra.
Grenå strand er super, så vi blev enige om at give hundene en tur i bølgerne, på skift hentede de dummyen som blev kastet. Det nød de i høj grad. Næsten hjemme forsvandt det gode vejr, og et kraftigt regnvejr skyllede ind over Århus. Loa lagde sig ned og sov, og jeg krøb på sofaen med en god bog. DEJLIG DAG.
