En weekend i april, hvor vejret viste at foråret var op vej, tog Ingelise, Lene B. og jeg over i Ingelise og Mogens´skønne sommerhus for at træne hund og hygge.
Ingelise var taget i forvejen for at varme huset op mens Lene og jeg standsede for at lægge spor i det skovområde, vi havde fået lov til at benytte. Det vil sige, jeg lagde et spor til Lenes Sif, mens hun luftede både Loa og Sif.
Jeg kendte ikke terrænet, men det var yderst velegnet til sportræning med en dejlig variation i bevoksning og underlag.
Ingelise ventede med de tre drenge, og der blev snust og leget både inde og ude. Heldigvis var grunden indhegnet, så vi kunne trygt slippe dem ud, selvom det var tydeligt at råvildtet færdedes lige på den anden side af hegnet.
Ingelise passede Merlot mens familien var på ferie, så foruden Todo og Lupi var der Loa og Sif.
Det varede noget inden de faldt til ro. Vi nød et dejligt aftensmåltid, og så gik snakken resten af aftenen, både hygge men også planlægning af aktiviteterne med hund.
Efter vi havde siddet over morgenmaden lørdag morgen kørte vi mod strandengene, hvor formiddagens træning skulle foregå. Det vakte en vis opmærksomhed med alle de krøllede hunde, og mange af de forbipasserende spurgte til racen.
Vi lavede markering i en lille indsø, hvor der var løbevand, ja næsten svømmedybt for Loa J. Vi skiftedes til at kaste for hinanden og tog en hund af gangen. De resterende trænede ro på post – ja lige med undtagelse af Lupi, som havde carte blanche og gik rundt, som det passede ham. En gammel hund har vel sine privilegier. En gang imellem hentede han også en markering – i sit eget tempo.
Efter løbevandet gik vi hen til strandengen, hvor vi trænede dobbeltmarkeringer, hundene havde lidt svært ved den ene af markeringerne, den faldt nemlig i en lavning, hvor der stort set ingen fært kom op.
Ungehunden Merlot sad i langline, og fik også nogle markeringer til sidst. Han er uøvet – men viste, han har masser af potentiale, jeg håber Anne vil tage tråden op og træne ham i DRK.
Hjem til frokost, hundehvil og derefter kørte vi hen til det areal, vi måtte træne i. Vi havde vildt med og eftermiddages træning stod igen på en del markeringer, enkelte som dobbelte i et særdeles kuperet terræn.
Loa har ikke den store vildterfaring, desværre var vi fraværende på markprøveholdet, den ene af to gange, hvor der blev trænet vildt, så det var med spænding, jeg lagde ud.
Hun stod lige og fundere over den første fugl, en due, og så kom den ellers hjem i en fart. Da vi skiftede til fasan og senere til and gentog det sig. Første gang skulle hun lige se, hvad det var, og så blev de samlet spontant op og returneret i god fart.
Så kom vi til kaninen. Hold nu op, sikken et cirkus. Det passede ikke damen, så Ingelise fandt på en måde at gøre den interessant, hun lagde sig på jorden med kaninen i favnen, og så kom Loa jo hen for at se, hvad i alverden der foregik!!! Efter mange krumspring, hvor hun tabte den op til mange gange på vej hjem, lykkedes det at lave to succesfulde dirigeringer, hvor hun kom hjem med den til en glad mor J
Todo hentede fugle så det fløjtede og selv en meget lang dirigering på kanin klarede han uden problemer. Han er virkelig gennemtrænet og må komme videre i år på prøverne. Lene valgte at spare Sif, da hun skulle ud og gå spor senere på eftermiddagen, så hun var kaster og hundepasser – hundene elsker hende.