En kølig morgenstund var der parole, hvor Loa og jeg mødte mange velkendte retrieverfolk, både fra regionen men også fra andre regioner.Snakken gik forventningsfuldt, spændende var det at se, hvad opgaverne gik ud på. På mit hold var der en hyggelig stemning, vi gik i samlet flok til første post.
POST 1: en blinddirigering, i et brandbælte i skoven og ned i næste skovstykke, fik jeg at vide. Jeg tænkte den lå lige til højrebenet – afstanden var ikke et problem for Loa vidste jeg. Hun startede i fin stil og løb ligeud ned mod skovstykket. 1 meter før stoppede hun pludselig op og begyndte at søge lidt frem og tilbage. Åh nej, tænkte jeg, hun har jo gået en del schweiss spor i skoven og jeg genkendte de rådyrveksler, som plejer at trække, når vi har lagt sporene tværs over. Hun røg til højre ud af en veksel, og jeg kunne ikke se hende, så jeg måtte kalde hende frem og stoppe hende, for så at sende bagud. Efter et par forsøg, røg hun for langt og igennem skovstykket uden at få fært. Nu tænkte jeg at nu skulle hun have den – ellers så jeg nullet forude. Et områdefløjt og denne gang fik hun fært. Opsamling og tilbage til mig. 7 point takserede dommeren øvelsen til. Dårlig start men dog bedre end et 0.
Post 2: Der blev skudt til og kastet en markering, hvor vi stod lidt oppe på en skråning og markeringen blev kastet fra skovkanten ind over nogle træer ind i et lidt sumpet område. Loa neglede den uden problemer og vente hurtigt tilbage til mig. Dummyen fuld af sort jord, Ligeledes var hendes mund ?
20 point sagde dommeren, tak sagde jeg.
Post 3: En dobbeltmarkering for åben klasse, hvor først kastede blev kastet fra kanten af et sumpområde og bagud mod skovbrynet, dog faldt den på et åbent stykke. Den anden kastede blev kastet bag sumpen. Loa valgte at gå efter den som blev kastet fra kanten af sumpen og bagud. Hun havde åbenbart ikke markeret den ordentlig, for jeg måtte dirigere på den for at få den hjem. Jeg sendte hende tværs igennem sumpen på anden markeringen, igen lidt dirigering men denne fandt hun hurtigt, Dommeren takserede det til 14 point.
Der gik en times tid før vi kunne komme i gang med post 4. Det var nemlig blevet frokosttid og hjælpere og dommere skulle lige indtage deres fuldt fortjente frokost, før de atter var klar.
Post 4: en lang markering hvor hundene skulle markere dummyen, som der blev skudt og kastet til venstre ved bageste kant over bag sumpen med løbevand, som hundene skulle forcere. Det var kun muligt at se dummyen et kort stykke tid i luften, da hunden sad helt tæt på de høje siv. Loa startede i fin stil tværs igennem, fik så fært af frisk vand så hun stoppede kort og drak – I guder – jeg havde jo tilbudt hende vand ind imellem, åbenbart ikke nok. Hun forsatte lige ud til dummyen, som hun ikke var i tvivl hvor lå.
14 point, sagde dommeren
Post 5, trak tænder ud hos mange, så ventetiden var oppe på 2 en halv time. Lang tid for en hund at holde mentalt. Det er typisk sidst på dagen, hvor hjernen er fuld, at dumme småfejl kommer.
Post 5: dommeren hentede hund og fører, vi blev bedømt på fri ved fod på vej ned mod opgaven.
Guderne skal vide, jeg har trænet fri ved fod med forstyrrelser – og kort før det blev min tur, gik Loa og jeg fri ved fod mellem alle hunde på ventelinjen, mens der blev skudt lige ved siden af, Hun var eksemplarisk.
Det var hun ikke, da det blev vores tur. En halvdårlig fri ved fod, hun havde spottet skytten, som stod var 75 nede i terrænet. Vi skulle nemlig gå 50 meter ned af en skrænt, og mens vi gik skød skytten i retning op ad bakken i modsatte side – det satte stemningen i vejret ?
Dommeren fortalte at oppe af bakken i området ved nogle træer skulle hun dirigeres og hente 2 dummyen og jeg havde 3 minutter til det. Det var en pæn lang dirigering omkring de 60 meter – hvad der gjorde sværere var at vi skulle dirigere langs et vandhul og forbi det sted, hvor begynderhundene havde deres dirigering, så der lå masser af gammel fært de skulle forbi.
Dirigeringen gik fint. På vej hjem blev der skudt over hovedet på Loa og så skulle jeg sende hende igen.
Hun sad og kikkede i den rette retning – men vælger så at gå over i noget skrub bag skytten, overbevist om, han havde kastet noget derind, da der blev skudt. Jeg fløjtede hende ned og sagde ud – og så kørte hun op ad skrænten i stor fart og fandt hurtigt den 2. dummy. På vej hjem så jeg hun kikkede på vandhullet, så jeg råbte her, så hun ikke lavede numre.
Dommeren roste hendes dirigeringsarbejde – men på grund af en elendig fri ved fod og turen i skrubbet trak hun 12 point.
Jeg var selvfølgelig ærgerlig over at fri ved fod atter kostede point – men rigtig glad for at Loa havde tilstrækkelig med point til hun bestod en officiel Working Test i åbenklasse. Vi træner videre og vil prøve igen senere på sommeren.
