Ugen fløj afsted, blev vi enige om på vejen hjem i bilen. En dejlig uge fuld af oplevelser i naturen, området omkring Oksbøl, Vejers byder på de bedste ture, man kan forestille sig. Ind imellem slappede vi af i sommerhuset, lidt bemærkelsesværdigt var det med alle opladere til diverse mobil tlf., tablets og ikke mindst kameraudstyr, som lå rundt omkring, hmmmmm, lidt anderledes end udstyret til sommerhusferie, vi havde med for en del år siden. Nåååå, ja, så glemte jeg jo også, at jeg naturligvis havde klovsko og dummyer med også :-).
Jeg havde i forvejen søgt tilladelse til at gå spor i en af plantagerne i nærheden og til lyden af maskingevær salver og larmende tanks lagde jeg spor, og minsandten ikke også gik Loa spor i samme støj dagen efter. Det generede overhovedet ikke, men en stor øvelse i den uge vi var der, gjorde også, at lyden af også det rigtig store skyts kunne opleves flere gange daglig med klirrende ruder til følge.
Vi var så heldige, at vi en dag, hvor bla andet havde set dådyr på en dejlig tur i Blåvands Hug plantage, og kørte mod Vejers, pludselig fik øje på 4 store tanks, som var linet op på den anden side af landevejen. Vi havde hørt de skød, og kunne nu opleve det på tæt hold. Flere tilskuere havde samlet sig, og jeg skal love for, det larmer når de sender en granat afsted. Spændende også at høre den dumpe lyd, når granaten lander ude i terrænnet sekunder efter.
Krondyr så vi rigtig mange af, både den “hjemlige” som gik på sommerhusgrunden ved nattetide men også mange ude i plantagerne. En nat vågnede jeg og så Loa sidde klinet til vinduet, som stod på klem. Jeg lettede lidt på persiennen og så rumperne af nogle krondyr, som gik på de veksler, vi kunne se krydse grunden. Der lød et ordentlig brøl (og det er højt, når man er indenfor 20 meter), og så gik de sagte videre.
Ellers var det ved at være slut på brunsten, vi så ingen kampe mellem de store hjorte, men lidt brølen var der som sagt.
Klitterne og havet er smukt på alle tider af året, men for en østjyde som mig, er det nu imponerende hver gang.
Vi havde også en afstikker til Fiskerimuseet i Esbjerg, et besøg hver, og til Margrethe Kog ved den tyske grænse. Der var nu ingen fugle der, vi har tidligere set tusinder af rastende gæs, men nu måtte vi “nøjes” med de får, som græssede digerne.
