Loas vej til at blive Dansk Rallylydigheds Champion

Curly Cottage Loa, nu også DKRLCH.

Ingelise og jeg havde i foråret 2016 talt om at supplere markprøvetræning med rallylydighed, for at øge samarbejdet med hund og fører – og for at udforske en ny del af hundetræningen. Jeg havde sat sportræningen på stand by, så nu var jeg klar til at forsøge. Som ved al andet hundetræning ved jeg at vil man deltage i prøver, så skal der solid træning til – og så gode inspirerende trænere. Loa og jeg havde snuset til rallylydighed i 2013, men det var ikke et helhjertet forsøg, da jeg stadig var ret aktiv i sportræning. Nu skulle det være.
Ingelise og jeg startede i Aarhus hundefører forening, og blev mødt af en ualmindelig god klubstemning, noget vi godt kan blive bedre til i DRK, hvor jeg jo er instruktør. Ihærdige, dygtige instruktører både Lene og Gitte. En afslappet hyggelig stemning omkring klubhuset bagefter træning. Det er specielt at begynde med en voksen hund = knap 6 år gammel, men markprøvehunde har jo en grundlydighed som er rigtig god at bygge øvelserne op på, så det er absolut noget, som godt kan lade sig gøre – har Loa vist
Udfordringen var naturligvis at lære alle skiltene, og så få hunden til at udføre øvelserne i den rette position i forhold til skiltet. Den mest iøjnefaldende nye øvelse var bakkeøvelsen på venstre side og så cirkel omkring føreren. Vi meldte til den første prøve efter 4 ugers træning – mest for at lære . Loa lavede en super prøve og glad gik jeg over målstregen, jeg vidste hun havde leveret – men så lød dommerens ord. Hvad har du imod skilt nr 9? jeg så måbende på hende, da det gik op for mig, jeg havde passeret et skilt uden at få øje på det, og så er man IB = ikke bestået. Det var lærerigt – og det blev ikke sidste gang, jeg sprang over skilte.
I løbet af efteråret havde vi bestået 3 prøver og gik til et par stykker mere i begynderklassen for at lære, hvor forskellige banerne kunne være, alt efter dommerens fokuspunkter . Det var sjovt og hunden kunne heldigvis ikke vide, hvornår den tobenede havde klokket i det. Loa fik sin velfortjente belønning efter gennemløb.
Jeg mødte venlige mennesker på prøver, hvor man glædede sig på andres vegne, når det gik godt. Jeg havde en udfordring i få lavet et god opstart, indtil en særdeles erfaren deltager, som i øvrigt også er dommer, spurgte mig, om hun måtte komme med et råd til min opstart. Det var jeg naturligvis meget lydhør overfor, idet Loa havde den vane, at når jeg stod klar med Loa i plads position før start skiltet, at stikke snuden i jorden, og så gik de første tre øvelser med at jeg gjorde alt for at få hendes opmærksom op mod mig. Jeg var meget frustreret over det. Susans råd lød: du skal ikke stå klar og vente lige ved startlinien med loa i plads position. Du skal selvfølgelig holde dig klar, men lav et par øvelser lige umiddelbart før du går på banen, og gå så ind til start, så det også er en kort sit øvelse – og så på dommerens tegn er i videre. På den måde fik jeg en start i flow, det var et kanon råd at få. Det hjalp.
Snart var de tre beståede begynderprøver i hus og Loa var rally begynder mester. Vi trænede videre i øvet klasse, og her kom for alvor et helt nyt sæt øvelser ind, idet man i den klasse skulle højre handle, altså udføre nogle af øvelserne på højre side. Det er klart at en hund, som altid har gået på venstre side, skal lige vænne sig til at gå på højre side, jeg tror at vore cykleture sammen Loa og jeg, banede vejen for at det var lettere end forventet for hende at udføre. Det blev vinter, og Ingelise og jeg begyndte hos Tina i Zakai træningscenter, hvor vi kunne træne indendøre, i et rigtig hyggeligt miljø. Tinas anerkendende tilgang til trænerjobbet og samtidige konstruktive kritik har givet mig rigtig meget (Ingelise også) Det at kunne se den enkelte ekvipage, at se hvor forskellige hundene er – og os også såmænd er en af de kompetencer som er rigtig gode at have når man træner folk (hunde ?).
Tina afholder forskellige træningsdage, hvor undervisere udefra er på. Jeg meldte mig til en dag om “højre handling”, hvor Susan Wheadon underviste, og hvor vi havde “enetid” med Susan på skift, hvor vi kunne vælge et par øvelser at gennemgå. Jeg sugede til mig af råd, både dem jeg selv fik, men også hvad jeg så og hørte de andre kursusdeltagere havde af udfordringer.
I løbet af foråret var vi igennem øvetklassen med 3 x minimum 85 point, vi blev dog i øvet klasse og fik noget mere prøve erfaring. Det viste sig, at Ingelise og Gatling havde scoret så mange point i de prøver som gjaldt som udtagelse til DM, at de stod i finalen i august. En super flot præstation af de to.


I september måned i Ballerup stillede vi for første gang i expert klassen, hvor nye øvelser som fremsending til felt, hvor hun skulle dække indenfor feltet, og bliv øvelser i stå position, sit eller dæk, hvorefter føreren skulle hente en kurv, mens hunden stod og ventede, hvorefter ekivpagen gik sammen mod næste øvelse, hvor hunden enten skulle dække, sit eller stå, hvorefter kurven skulle anbringes et stykke væk fra hunden. Ligeledes kom der et spring hvor hunden skulle springe over være i ro, og derefter springe tilbage på kommando. Det gik forrygende. Loa blev 2. vinder med 98 point og på den anden prøve scorede hun 94. For at få et cert skal man bestå med minimum 95 point, og da kravene til flow i øvelserne også er øvet, er der kun plads til enkelte småfejl. Loas 3. prøve i expert var en uge efter, hvor hun igen blev 2. vinder denne gang med 99 point, kun slået af en lidt hurtigere hund. Dermed fik hun sit 2. cert. Så fulgte en uges ferie i sommerhus, hvor Loa var ”hund”, nød at fare rundt ved havet, og blive forkælet indendøre. Jeg lavede lige et par øvelser den sidste dag i sommerhuset, og så tog vi til Samsø på en dobbelt prøve, som afsluttede min ferie. Loa leverede igen en stor præstation, og kun et spring af overskud i forbindelse med nogle vendinger skulle udføres i løb, fik hun fradrag for. 97 point, 2. vinder og så var Loa DKRLCH, Dansk Rallylydigheds Champion. På under en måned var vi igennem expert klassen. Det var stort, jeg var helt rørt. Hun var den første danske curly, som opnåede den titel her i landet. Den anden af dobbelt prøve gik om muligt endnu bedre. 99 point og 1. vinder.

Kun en måned senere nåede Ingelise og Gatling også denne titel. Det har været til stor fornøjelse,at vi har fulgtes ad, vi har brugt hinanden som sparrings partnere hele vejen igennem, det har været fedt at kunne dele det med en anden curly entusiast.
Springet til næste klasse, som er på højeste niveau er ret stort. Flere højrehandligsskilte i træk, nye øvelser, dobbelt spring, og så skal man huske på, at det kun er rallylydigheds champions, som har adgang. Kravet om flow er yderligere øget og hvis man skal have ”stort cert”, skal der være mindst 5 tilmeldte hunde i klassen, og man skal være 1. vinder med mindst 97 point.
Vi har her i starten af januar 18 netop taget skridtet og er begyndt at træne de nye øvelser, som bla omhandler bakke 3 hundelængder foran føreren – det er faktisk ret langt, når man er stor hund ?, men det skal vare noget før vi er klar til at kunne deltage i prøver i champion klassen. Vi glæder os ? og er glade for at kunne vise, at culyen kan være med her på højt plan. Det kunne måske inspirerede nogle til at få en curly coated retriever!