Racens D dag på Fyn 2012

Vi havde en hyggelig dag  på Birgittes arbejdsplads som med skønne omgivelser dannede rammer for curly dagen. Vi begyndte dagen med fælles morgenbord, efterfulgt af  et lille kursus i at klippe curly, som Kirsten viste, samt et skue, som Dan Poulsen dømte, Birgitte skrev og Lis var ringsekretær. Især var det dejligt at se at der var nye curlyfolk, som havde brugt søndagen på at være i curlyselskab. Der var også et par mulige curlyejere, som ved selvsyn kunne danne et indtryk af racen.

Loa på skuet

 

Nogle af tæverne - Loa vandt senere BIR konkurrencen

Efter frokost begyndte stafetten, som Ingelise og jeg havde arrangeret – og holdkonkurrencen med posterne for to og firbenede kunne løses på forskellig vis. Bla dirigeringen til en balje med vand i, hvor dummyen var lagt ud i, gav sjove situationer. Man måtte hjælpe sin hund alt hvad man ville, dog måtte den tobenede kun tage dummyen op med munden for at få point, hvis hunden ikke ville.

Apportering af flutes var også sjovt. Der var point til en hel flutes og et halvt flutes afleveret, men der var nu flere sultne curlyer som åd fluten før de returnerede til ejeren.

Ind imellem skulle spørgeskemaet med mulige og især umulige spørgsmål besvares.

Agilitybanen på børnenes legeplads var også et hit. Især var det rørende at se den imponerende godt gående, næsten 12 år gamle Moselunds Edvard køre ned af rutsjebanen, det var han nu den eneste som kunne.

Han er halvbror til Xingu, og det gippede i mig, da jeg så hvor meget han ligner Xingu i udtrykket. Der var nogle minder, som trængte sig på.

På skuet vandt han bedste pels konkurrencen over Loa.

Efter indtag af Ingelises lækre ladridskage og præmieoverrækkelsen var det tid til at vende snuden hjemad.