Schweisshundeforeningen afholdte midt i marts sit forårs seminar, og Lene og jeg meldte til, da vi kunne se det spændende program, der var sat sammen på hjemmesiden.
Her var en lejlighed til at høre indlæg om to forskningsprojekter, som Landbohøjskolen i KBH, Iben Meyer, som fortalte om sit PHD projekt var tilstede hele weekenden og tog del i det spændende ID sporprojekt, som fik sin start om søndagen.
Forplejning og værelser var fortrinlige, vi havde base på hjemmeværnets uddannelsescenter i Nymindgab. Eneste ulempe var at vore forkælede hunde ikke måtte være på værelserne men måtte blive i bilen, når de ikke var ude og spore eller blev luftet. Loa er jo glad for at være i sit bur, så det var ingen problem – for hende 😉
Vi var omkring 70 personer, de fleste var hundeførere fra schweissregistret, men også mange sporfolk havde meldt sig til.
40 havde hunde med, her var fordelingen nogenlunde lige mellem registrerede schweisshunde og sporhunde.
Eftermiddagens opgave blev præsenteret. Noget af en spændende udfordring!
Der var lagt 20 km spor!!!! Dagen før, og da det overordnede emne var eftersøgning på hagl eller riffelskudt råvildt, var sporene lagt lidt anderledes end vi plejer.
Vi blev delt i 20 hold, hvert hold havde så vidt muligt en registerhund, og en sporhund samt en observatør (uden hund) med.Registerhunden (eller den mest erfarne) skulle udrede det første spor, som var udlagt med en rådyrklov, på monteret på et langt elektriker rør, som blev trykket ned i jordbunden. Der var ingen blod, men vand, som kloven havde stået i et døgns tid, 1 dl blod. Der var pürchtegn (knoglerester og lidt hår, et lille stykke af løbet lå der også undervejs) og til sporslut et stykke fersk rådyrskind.
Mit hold bestod af Frederik Svendsen, schweisshundefører og dommer, Loa , samt en observatør, Søren.
Både Frederik og Søren har jeg mødt før, så vi havde en hyggelig og afslappet atmosfære. Slet ikke det pres, som man kan opleve, når det er konkurrence. Sporet var lagt i et forholdsvis tæt bevokset område, men var mærket af, så vi var sikre på vi kom frem. Der var nu ingen tvivl i Simos sind. Frederiks rolige væsen og Simo passer fint sammen og sikkert udredte de sporet. Jo erfaringen i eftersøgning kunne man jo godt se, de havde
Vi kunne ikke umiddelbart se, hvor Loas spor begyndte, men da vi stod i et kratagtigt område på en veksel gav jeg Loa sporselen på, og hun gik videre. Vi vidste det var lagt også med rådyrkloven og der var brugt 1 dl til de 500 meter. Ca 25 meter længere fremme, ved siden af en rævegrav dukkede der en markering op. Vi fandt ikke hverken knoglesplinter lige med det samme, dvs Loa markerede nogle knogler, men det var gamle knogler, sikkert noget Mikkel ræv havde efterladt.
Så skal jeg da lige love for, jeg kom i terræn, …. Op og ned, tæt krat, og så røg vi for langt ud på et åbent græsareal. Loa fandt nu selv tilbage, hvor de to stod og hyggesnakkede, og da jeg i regnvejret havde hætten oppe, dukkede brillerne, så jeg kunne praktisk taget ikke se et klap. Det affødte naturligvis bemærkninger som: Du har da et ægte blindspor 😉 jo, vi hyggede os.
Loa gik hen mod et el hegn, og skulle passere to hegn, men Søren var så venlig at tjekke om strømmen var taget. Det var den, så jeg lod Loa gå fremad. Hun gik et fint spor, og i sidste knæk (jeg tror vi var igennem 4 6 stykker) gik hun først til højre, og så vendte hun om, og gik mod venstre. 50m længere henne, hang Bambis frakke i en busk, bundet fast. Loa rykkede snoren over, nu havde hun jo fundet den.
Det sjove var jo, at da Frederik og Simo gik forrest, gik Loa og sporede hans spor, mens jeg også godt kunne høre, Simo trække bagved, da Loa var forrest, han gik også hendes spor.
Både Simo og Loa fik ros under evalueringen af alle spor under middagen. Jeg var selv vældig tilfreds med den bette brune. Typisk curly – er det spændende – og gerne med konkurrence fra en anden hund, så skal der saftsusende spores.
Lenes Sif gik sit spor så godt, at indsatsen blev fremhævet af observatøren om aftenen i forbindelse med evalueringen. Fedt at Sif kunne vise at de krøllede kan, også når opgaven er ukendt!
Søndag,
Vi skulle i skoven om formiddagen for at deltage i et forsøg gående ud på om hunden kunne identificere en fært blandt mange og fastholde sporet.
Planlæggerne havde fundet et yderst velegnet område, hvor alle biler kunne holde langs en vej, og alle kunne iagttage alle spor, idet det var lagt i en stor lavning.
Der var 7 forskellige spor lagt ud markeret ved forskelligt farvede flag. Alle sporene gik hen over det samme midtpunkt, som var markeret ved en stor hvid kasse. Hunden skulle så i det tætte mylder af spor finde den fært, den var blevet præsenteret for og gå frem til slut. Hvis man endte ved et flag af samme farve, som der stod ved sporstart, vidste man hunden havde gået på samme fært hele vejen. MEN yderligere blev hunden før sporing startede præsenteret af en ”smelle”, som var et stykke klud, som den klov eller hvad der var anvendt til at lægge sporet var tørret af i. Der lå syv poser med en masse klude i, poserne var mærket A, B, C osv.
Vi vidste ikke hvilke dyr der var anvendt.
Loa og jeg var en af de sidste. Jeg trak en ”smelle” op af en pose, og Iben, dyrlægen var Landbohøjskolen noterede, hvad jeg havde trukket, og mit navn (og Loas).
Vi havde fået at vide, vi lige skulle sikre os, hundene snusede grundigt til smellen og derefter gik vi ned til det første flag. Loa vidste ingen særlig interesse, vi gik videre til det næste, heller ingen reaktion, men ved det tredje stoppede hun op og stod længe og snusede. MEN hun gik ikke ud af sporet. Vi fik alle syv flag igennem uden jeg fik en sikker markering på hun havde fundet det rette. Jeg tog smellen frem og lod hende snuse igen. Derefter begyndte vi tilbage turen langs flagene. Vi passerede den næste hund, som også var i gang med at finde sit spor. Lige før det gule flag gik Loa ind og ville spore. For at være sikker, trak jeg hende tilbage til sporstart, der var nu ikke så meget at se, men igen trak hun i sporselen og gik nu spor. Jeg fulgte efter, hun kom ind til midt markeringen, hvor sporene lå rigtig tæt, og hvor mange menneske fødder og hundepoter havde gået. Så stoppede hun op, og søgte lidt til højre og venstre, prøvede halvhjertet 3 – 4 meter ud af et par spor. Så vendte hun om og kikkede på mig. Så jeg kom med opfordringen : find Bambi, og så gik hun fremad uden tøven, og vi endte sørme ved den samme farve flag som vi startede ved. Der lå to rådyrklove, så i det mindste havde hun gået det samme spor hele vejen.
Video fra Loa’s ID spor:
På vej op for at filme Lene og Sif, som nu stod klar, trak Iben mig lige til side og sagde Loa havde gået det rigtige spor i forhold til smellen, så det blev jeg selvfølgelig glad for. Kun 4 hunde havde valgt det rette spor i forhold til smellen, og havde fuldført det.
Sif, som var i løbetid fik det sidste spor,
Helt sikkert en sjov opgave, som curlyerne tændte på.
Bagefter var der mulighed for at prøve en hetzmaskine. Vi gik 100meter spor med Line på, tæt på rådyret slap vi linen, og så begyndte rådyret at ”løbe”.
Det tændte nu ikke Loa særligt, hun løb halvhjertet efter – men ikke med stor fart, og synes nu også det var lidt halvfarligt, da hund kom tæt på spillet, som havde trukket skindet . Men da der blev mulighed for trække leg med skindet – holdt hun godt fast og trak igen.
Efter en fin formiddag, hvor hundene var på, var det de tobenedes tur til et oplæg fra Kurt Runefeldt fra Politihundendes træningscenter i Farum. Det handlede om stress hos hunden og indlæring- både ved akut stressmode og langvarig. Spændende oplæg med et par fif til, hvordan vi kunne få den akutte stress ud af hunden, så indlærings koefficienten kunne bedres.
Sidste oplægsholder var en dyrlæge, som også var uddannet kiropraktor, og hun fortalte om, hvad der kunne gøres, når hunden havde ondt i led.
En super weekend var slut. Veltilrettelagt, fin indkvartering, en god atmosfære, god læring.